Formålet var at tilrettelægge eksamensforberedelsen med henblik på en mundtlig eksamen, dvs. at gøre bedømmelseskriterierne klare for de studerende, få dem til at øve sig i selve eksamenssituationen og strukturere en besvarelse.
Underviser/forelæser på et stort forelæsningshold forbereder de studerende på den kommende mundtlige eksamen ved: 1. selv at optage 2 forskellige mundtlige eksamensbesvarelser 2. bede de studerende om selv at optage 3 eksamensbesvarelser gennem semestret.
Formålet var at tilrettelægge eksamensforberedelsen med henblik på en mundtlig eksamen, dvs. at gøre bedømmelseskriterierne klare for de studerende, få dem til at øve sig i selve eksamenssituationen og strukturere en besvarelse.
Forelæseren optager, f.eks. med Soapbox, 2 eksamensbesvarelser med sig selv i hovedrollen som "studerende" forud for semestret. Den ene video viser en middelmådig besvarelse, den anden en besvarelse til topkarakter. Videoerne lægges ud på Blackboard forud for semestret. De studerende bliver i læsegrupper bedt om at se de to videoer og får 3 gange gennem semestret til opgave selv at optage eksamensbesvarelser. Videoerne med eksamensbesvarelserne lægges ind i en Wiki på Blackboard, som kun er tilgængelig for læsegruppen og studenterinstruktorerne. Feedback'en fra hhv. instruktor og medstuderende gives også i wiki'en med støtte fra en rubric, som forelæseren har forberedt. For at gå videre til eksamen skal de studerende bestå mindst een besvarelse.
De studerende var generelt motiverede af opgaven og til eksamen var de gode til at strukturere deres besvarelser.
Det er afgørende, at instruktorerne har sat sig grundigt ind i rubric'en for at kunne give kvalificeret feedback og vurdere de studerendes indsats.
"De studerende vidste præcist hvad vi forventede af dem"
De studerende prøvede den mundtlige eksamensform af på video, og fik kvalificeret feedback på baggrund af en såkaldt "rubric", som beskrev bedømmelseskriterierne. På den måde fik de studerende øvet den mundtlige præsentation, og blev samtidig bevidste om, hvad der blev forventet af dem til eksamen.