Forside
Supermentoring i praksis – sprog
At feedback er et must i undervisningen, er der næppe nogen der er i tvivl om i dag. Undervisere over hele universitetet arbejder med deres egen feedback til de studerende og med at give de studerende værktøjer til peer-feedback.
Men feedback er selvfølgelig også vigtig for undervisere der gerne vil udvikle deres praksis. På mange kurser, fx adjunktpædagogikum, arbejdes der bl.a. med korte forelæsninger med feedback dels fra den/de kursusansvarlige, dels fra kursist til kursist, altså peer-feedback. Disse former for feedback er uden diskussion meget nyttige, for de mere uprøvede undervisere får her mange råd og tips om deres undervisningsteknik.
Men en ting er den trygge kursusramme, en anden ting er den rå virkelighed ude i undervisningslokalerne og auditorierne med alle de uforudsete situationer der opstår, og med en undervisningstid der er væsentlig længere end de 10 minutter det normalt kan blive til i løbet af et pædagogisk kursus.
Så for videreudviklingen er det bedre at få feedback på autentisk undervisning. Det kan være en både tidskrævende og dermed dyr opgave, og her kommer så supermentoring ind: en kort målrettet rådgivning baseret på struktureret skriftlig feedback.
Der skelnes normalt mellem 2 former for feedback:
Den summative feedback summerer altså udelukkende op, mens den formative feedback medvirker til at forme og fundere videreudviklingen.
Det er den formative feedback man skal koncentrere sig om i supermentoringen - og i undervisning generelt. Den skal være konstruktiv og præcis. Det er med andre ord ikke nok at sige at noget er godt eller mindre godt: Der skal gives begrundelser så kollegaen selv ser og forstår problemer og mangler; desuden bør han eller hun også oplyses om hvorfor en teknik eller aktivitet er særligt god.
Traditionelt har man opereret med to former for observation af undervisning: supervision og mentoring.
Hertil kommer så blandingsformen supermentoring der er udviklet over de senere år ved CUL.
Supermentoring er altså den observationsform der nemmest kan gennemføres og samtidig er et solidt fundament for den videre udvikling af undervisningen.
Supervision:
Reelt det samme som summativ feedback, altså evaluering her og nu på baggrund af observation af en eller flere undervisningstimer.
Supervision gives normalt når en undervisers praksis skal bedømmes af den ene eller anden grund.
Mentoring:
En udviklingsproces hvor mentor (en erfaren underviser) over et længere forløb rådgiver sin mentee (i reglen en yngre, mindre erfaren medarbejder) om hans/hendes udvikling som underviser.
Processen indebærer hyppige møder og en ret nær kontakt mellem mentor og mentee.
Mentoring tager ikke nødvendigvis afsæt i mentors observationer af sin mentees undervisning. Menteens holdning til undervisning, forventninger, frygt for eller glæde ved at skulle undervise kan være det der indleder processen, og den går så efterhånden over i diskussion af kursusdesign og timeplanlægning.
Den konkrete undervisning bliver dog på et eller andet tidspunkt krumtappen i samarbejdet, men der gives ikke direkte summativ feedback; kernen er formativ feedback, altså anvisninger til hvordan menteen kan udvikle sig.
I mentoreringsforløbet kan også personlige, sommetider stærkt personlige emner blive taget op.
Der kan være kontakt allerede i planlægningsfasen, måske endda længe før undervisningen finder sted.
Supermentoring:
Betegnelsen supermentoring er en blanding af betegnelserne supervision og mentoring, og supermentoring rummer da også elementer af begge dele.
Supermentoring bygger på observationer af 1-2 undervisningstimer foretaget af en erfaren underviser.
Målgruppen for supermentoring er dels uprøvede undervisere der gerne vil have en vurdering af deres praksis og idéer til hvordan de kommer videre, dels mere erfarne undervisere med samme behov eller undervisere på alle niveauer der er løbet ind i problemer, fx dårlige evalueringer.
Interventionen rummer ganske vist en vurdering af undervisningen her og nu, men målet er at støtte kollegaen i hans/hendes videreudvikling som underviser.
Der gives en skriftlig redegørelse holdt i en fremkommelig og personlig stil med angivelser af både styrker og svagheder og råd til hvordan eventuelle svagheder kan overvindes.
Det står den enkelte underviser frit for om han/hun vil henvende sig til supermentoren efter at have læst rapporten igennem.
Skriv direkte til kollegaen: Brug du-form.
Vær præcis i dine formuleringer: Gå til biddet uden at være uvenlig eller hård.
Brug 'sandwich-metoden' inden for hvert enkelt del af rapporten:
Undgå personlige formuleringer som 'jeg synes du skal...'. Rapporten bygger på supermentors professionalitet.
Her følger en oversigt over de elementer der kan medtages i en supermentoringsrapport. Faktorernes rækkefølge er her - som i så mange andre sammenhænge - sådan set ligegyldig, men rapporten bør ubetinget indledes med en sammenfatning der samler de vigtigste forhold op efter sandwichmetoden. Derved angives den toning eller ånd hele rapporten skal læses i, og brodden kan blive taget af den kritik man uomgåeligt vil komme til at rejse når man går ned i enkelthederne.
Det er ofte hensigtsmæssigt så at starte detailgennemgangen med at se på det det sproglige, herunder stemmebrugen, for det er meget konkret og kontant og spiller på mange måder en rolle for hvad man i øvrigt tager med i forbindelse med selve undervisningen og undervisningsteknikken.
Der gås i dybden med elementerne i afsnittene 'Supermentoring i praksis - sprog' og 'Supermentoring i praksis - undervisningsteknik'.
Undervisning på dansk:
Der fokuseres på tonefald, tydelighed, tempo og på ordforråd, parafrasering og signposting. Sprogrigtighed og sproglige unoder tilgodeses også.
Undervisning på engelsk:
Der fokuseres på det samme som ved undervisning på dansk og desuden på udtale af enkelte lyde, tryk på enkeltord og intonation.
Start og afvikling:
Startes timen præcist, og holdes tiden? Indlægges der småpauser?
Indhold - struktur:
Angives der et program og læringsmål for timen/timerne?
Holder underviseren sig til programmet og henviser han/hun til det undervejs?
Generel optræden:
Udstråler underviseren fagligt engagement og kompetence?
Skaber underviseren en god atmosfære?
Gestik, mimik, kropsholdning, bevægelse:
Bruger underviseren sit kropssprog til at skabe nærvær og opmærksomhed og til at understrege og betone?
Interaktion:
Sørger underviseren for at inddrage de studerende aktivt i undervisningen?
Er hans/hendes spørgeteknik på plads?
PowerPoint-præsentationen:
Er layoutet hensigtsmæssigt?
Er slidesene velstrukturerede?
Materialer:
Er alle materialer, herunder handouts, tilgængelige for de studerende i god tid før timen?
Er materialernes layout i orden?
Tavleorden:
Anvendes tavlen bedst muligt?
Er skriften læsbar?
Holdes der en passende tavleorden?
Aktiviteter:
Anvender underviseren aktiviteter som giver de studerende mulighed for at bruge deres viden her og nu, og som styrker deres opmærksomhed?
Her kan der downloades forskellige eksempler på supermentoringsrapporter: dels en prototype der tager så godt som alle tænkelige emner op, dels tre rapporter med forskelligt fokus. Prototypen er baseret på en autentisk tekst, men da man i praksis ikke kommer omkring alt, er der suppleret med tekstbidder fra andre rapporter. De tre øvrige rapporter er alle autentiske, men som prototypen anonymiseret. Opbygningen af teksterne og deres mere konkrete indhold behandles nærmere under hhv. 'Supermentoring i praksis - sprog' og 'Supermentoring i praksis - undervisningsteknik'.
Det vedhæftede dokument er en prototype på en supermentoringsrapport. Alle de elementer der kan tages op, er medtaget. I udgangspunktet er rapporten autentisk, men der er foretaget tilføjelser ud fra andre rapporter for at få så fuldstændig en tekst som muligt målt med de punkter der oplistes i overblikket under punkt 2 'Guide til supermentoring'.
Normalt omfatter en rapport 3-4 sider i en skrifttype a la Verdana 12 pkt. I praksis vil en supermentoringssapport så godt som aldrig være så omfattende som den her. For det første vil du på de afmålte 1-2 timer ikke have tid til og mulighed for at komme omkring alle punkter. For det andet ser du som supermentor - efter kort tids træning - ret hurtigt hvor der skal sættes ind. For det tredje kan du på forhånd have aftalt nogle fokusområder med kollegaen, og det er så dem du beskæftiger dig med - i hovedsagen i det mindste.
Du kan derfor vælge de overskrifter fra dokumentet her som du vil bruge i din supermentoring. Og du kan uden videre slå flere punkter sammen til ét hvis du foretrækker det.
Mange af formuleringerne kan du copy-paste ind i din egen rapport. Det kan anbefales at du til en start samler en række standardkommentarer i en fil for sig (Word eller Excel fx) som du så hurtigt kan kopiere ind i din rapport. En anden god mulighed er at skrive en ny supermentoringsrapport ind i en eksisterende. Alt dette for at spare tid og få så mange detaljer skrevet ind i rapporten som muligt mens undervisningen foregår.
Rapport uden aftale mellem supermentor og supermentee om særlige fokuspunkter.
Rapporten bygger på 1 times supermentoring.
Rapport baseret på supermentees ønske om særligt fokus på opmærksomhed; derudover ville den pågældende gerne have så mange generelle kommentarer som muligt.
Rapporten bygger på 1 times supermentoring.
Rapport der fokuserer på supermentees problemer især med at interagere med de studerende.
Rapporten bygger på 1 times supervision.
