At feedback er et must i undervisningen, er der næppe nogen der er i tvivl om i dag. Undervisere over hele universitetet arbejder med deres egen feedback til de studerende og med at give de studerende værktøjer til peer-feedback.
Men feedback er selvfølgelig også vigtig for undervisere der gerne vil udvikle deres praksis. På mange kurser, fx adjunktpædagogikum, arbejdes der bl.a. med korte forlæsninger med feedback dels fra den/de kursusansvarlige, dels fra kursist til kursist, altså peer-feedback.
Disse former for feedback er uden diskussion meget nyttige, for de mere uprøvede undervisere får her mange råd og dessiner om deres undervisningsteknik. Men en ting er den trygge kursusramme, en anden ting er den rå virkelighed ude i undervisningslokalerne og auditorierne med alle de uforudsete situationer der opstår, og med en undervisningstid der er væsentlig længere end de 10 minutter det normalt kan blive til i løbet af et pædagogisk kursus.
Så for videreudviklingen er det bedre at få feedback på autentisk undervisning. Det kan være en både tidskrævende og dermed dyr opgave, og her kommer så supermentoring ind: en kort målrettet rådgivning baseret på struktureret skriftlig feedback.