kommatering

Kommatering er noget mange anser for ren pernittengrynethed. Men det er helt galt afmarcheret, for kommaet er en læse- og forståelseshjælp og en vigtig del af skriftsproget. En ondsindet udlægning af den fremherskende mangel på interesse for kommateringen er at mange danskere uanset uddannelsesbaggrund ikke kan tumle reglerne for kommasætning. Men faktisk er de meget enkle og kræver kun at man kan finde et grundled og et udsagnsled.

Her følger en lynmanual for kommasætning:

1. Brug generelt kun kommaet til at adskille sætninger med:

• Han synger, og hun danser.
• Når han synger, og når hun danser, er jeg den, der er skredet.

2. Sæt komma efter en bisætning:

• Når han synger, skrider jeg.

3. Sæt komma foran en bisætning ELLER lad være (- på dette websted sættes der ikke komma foran bisætning):

• a) Jeg er den, der er gået, når han synger.
• b) Jeg er den der er gået når han synger.

Hvad er en bisætning?
En bisætning indledes med:
1. at, der, som og hv-ord (hvem/hvor/hvilken osv.)
2. da, efter (at), fordi, før, hvis, idet, inden, medmindre, mens, når, selvom - for blot at nævne de hyppigste indledere.

Desuden kan man kende en bisætning på at man ikke kan indsætte eden sgu i den: *Før han sgu ringede...

Pas på 'idiotkommaet' som det uvenligt, men rigtigt kaldes:
Han fik at vide hvor mange der havde købt billet.
Hvis man vil sætte komma her, skal det stå foran hvor mange. Ordet der (som mange fejlagtigt sætter et komma foran) er bare et fyldord; det står IKKE i spidsen af nogen sætning.

‍