Interaktion med de studerende skal finde sted både i holdundervisning og i forelæsninger. Naturligvis vil der være meget mere interaktion i holdsammenhæng end i auditoriet, men også her bør underviseren i størst muligt omfang inddrage de studerende i undervisningen.
Interaktionen kan ske ved at underviseren hele tiden holder sig for øje at tale med de studerende og ikke til de studerende. Det kan ske ved simpel signposting med bemærkninger som Som mange af jer sikkert allerede ved..., Som flere spurgte om i pausen..., Der var en der sidste gang gjorde opmærksom på at... osv. Et banalt, men virkningsfuldt værktøj: Det gør at de studerende føler sig set, hørt og taget alvorligt.
Men interaktionen kan også være mere direkte end den der opnås ved signposting, nemlig ved dialog i form af spørgsmål-svar. Her er en gennemtænkt spørgeteknik vigtig - brug '7- sekunders-teknikken':
Sagen er at vi med hurtige spørgsmål og forventningen om hurtige svar stresser de studerende. Værre bliver det hvis/når vi mener at spørgsmålet kunne have været formuleret mere præcist og efter et øjeblik omformulerer spørgsmålet eller giver ekstra information. Det der her er i spil er arbejdshukommelsen: Den er begrænset og forstyrres let, og vores ageren gør det ganske enkelt sværere for de studerende at koncentrere sig og tænke sig frem til et svar.
Interaktionen kommer også til udtryk på et mere indirekte plan, nemlig ved underviserens performance. Den åbenhed en underviser i kraft af sit kropssprog kan udstråle, gør at de studerende føler sig som del af en læringsproces og ikke som kar der skal fyldes op med information.