Underviserens sprog: Sproget er vigtigt!

Det giver sig selv at de studerende helst uden vanskeligheder skal kunne få fat i hvad underviseren formidler. Men der er et andet vigtigt forhold i forbindelse med sproget: Ligesom ens performance, ens udseende og ens påklædning er vores sprog med til at tegne et billede os. I samme øjeblik vi træder ind i undervisningslokalet, i samme øjeblik vi begynder at tale, tolker de studerende på os i en lynhurtig og helt ubevidst proces: Er personen troværdig/utroværdig, er personen seriøs/useriøs? Denne tolkning har afgørende betydning for hvordan informationen fra underviseren modtages. Og det følelsesindtryk der udløses, hænger ved når indholdet er blevet bearbejdet og lagret i langtidshukommelsen og dukker op når ens viden hentes frem i arbejdshukommelsen. Desuden spiller tempo, intonation og tydelighed i artikulationen en stor rolle for det studerendes opmærksomhed.

Så sprog er altså ikke noget der kan henføres til kategorien flueknepperi og det-går-nok-altsammen. Sproget er vigtigt!

Det kan anbefales at starte en supermentoringsrapport med bemærkninger om og til det sprog ens supermentee benyttes, og om hans hendes stemmebrug. Hvordan man end vender og drejer det hænger undervisningen som helhed betragtet på det der siges, og er der problemer i så henseende, vil det give problemer på mange andre fronter. Et afsnit om sprog vil altså være et godt omdrejningspunkt for den samlede rapport.

I undermenuerne 'Sproget - dansk' og 'Sproget - engelsk' samles en række delemner der vedrører både det talte og det skrevne sprog. Der er ikke foretaget nogen opdeling af emner på det talte og det skrevne, for der er af naturlige grunde en stor mængde overlap. Udtale angives i en tillempet lydskrift mellem kantede parenteser [ ... ].

Der gives i videst muligt omfang en kort begrundelse for hvorfor et forhold er vigtigt, og også en angivelse af hvorfor noget er forkert, og hvordan fejlen er opstået. Dette som oplysninger man kan give til den kollega man supermentorerer.

‍