Offentlige institutioner er ved lov forpligtet til at følge Retskrivningsordbogen der fastlægger standarden for retstavning, bøjning og tegnsætning og udgives af Dansk Sprognævn. Det gælder også medarbejdere ved AU når de skriver offentligt tilgængelige tekster, se http://medarbejdere.au.dk/fakulteter/bs/sprogpolitik/. Om forpligtelsen så også rækker ind i undervisningslokalet, kan nok diskuteres, men det trækker aldrig fra at have en ordentlig sprogbrug. Ja, det er faktisk vigtigt for den måde vi selv og det vi siger/skriver, opfattes på af andre (se 'Hvorfor er sproget vigtigt?'), og det må vel også høre til den akademiske diskurs at rammerne er på plads. Sproget er vores værktøj og en væsentlig del af vores produkter - og hvem ville se med milde øjne på fx en tømrer der lod skrue- og sømhoveder stikke frem fra vægge og lofter?
Retskrivningsordbogen har alle sådan set lige ved hånden, for den ligger online på https://dsn.dk/retskrivning. Giv gerne afsnittet om kommatering en overhaling, for selv i den akademiske verden er der forbløffende få der kan sætte komma rigtigt - og reelt er det ganske nemt. Det skal lige i forbifarten her nævnes at vi på dansk har ét og kun et kommasystem. Den eneste nyhed sammenholdt med det såkaldt gamle kommasystem er at man kan lade være med at sætte komma foran bisætninger (som i denne sætning). Man skal altså vide hvad en bisætning er, man skal stadig kunne noget helt basal grammatik - og så skal man glemme 'den engelske syge' med at sætte komma efter eller omkring alverdens biord og forholdsordsforbindelser.
Ordenes betydning, måden vi skruer led og sætninger sammen på (syntaks), og udtale er der ikke normer for. Dansk Sprognævn skal følge udviklingen på disse områder og rådgive, men har ingen indflydelse på dem - de styres af sprogbrugerne, dvs. os der taler og skriver dansk.