Underviserens 'performance' er noget mange nedtoner betydningen af - stoffet er jo det centrale, er logikken.
Indholdet skal selvfølgelig være i orden, men underviserens generelle optræden er en meget vigtig ingrediens i undervisningen:
- Det er i de første sekunder af timen, ja såmænd også i minutterne før timens start at de studerendes opfattelse af underviseren fastlægges i en lynhurtig og ubevidst proces (tolkning), og deres opfattelse er afgørende for om de har tillid til underviseren og dermed - og ikke mindst - til det han/hun formidler.
- Underviserens engagement (eller mangel på samme) smitter af på de studerende - ikke mindst på grund af de såkaldte spejlneuroners aktivitet; forholdet er altså neuropsykologisk begrundet.
- Underviserens optræden og engagement er af stor betydning for etableringen af en positiv læringsatmosfære - positive følelser er hovedhjørnestenen for den vellykkede undervisning og læring.
Se endvidere 'Gestik, mimik, kropsholdning, bevægelse' og videoen 'Kroppen og stemmen i rummet'.