PowerPoint-præsentationen

teknikken bag supermentoring

No items found.

Skriv hele sætninger, ikke kun stikord: Præsentationen skal guide de studerende her og nu og ved repetition. Desuden skal de studerende kunne læse præsentationen under forelæsningen hvis de undervejs har tabet tråden og hurtigt skal tilbage på sporet. Her vil stikord ikke være til nogen hjælp.

Brug en passende fonttype og -størrelse:

  1. Fonten skal være sans serif, dvs. uden takker (fx Times New Roman har har takker). Verdana er et godt valg, for den type er skabt til skærmbrug med en god bredde i og med passende luft mellem enkeltbogstaverne (modsat den pressede Arial).
  2. Størrelsen børe være mindst 24.

Undgå at overfylde slidesene. Fordel hellere sammenhængende information på flere slides. Som tommelfingerregel bør man aldrig have mere end 5 bullets pr. skærm aht. arbejdshukommelsen - her vil fontstørrelse 24 være en stor hjælp, for den giver ikke plads til mere end netop de 4-5 bulletpunkter.

Brug gerne animationer på de enkelte slides så at hvert bulletpunkt kommer ind separat. Dette gør at der fokuseres på den information der er central her og nu - igen understøttes de studerendes arbejdshukommelse.

Undgå til gengæld animationer ved skift mellem slides - de forstyrrer mere end de gavner.

Brug samme layout på alle slides. Begræns farvevalget til 2: en til baggrund og en til andre formål - farver er information der også påvirker arbejdshukommelsen. Undgå blå skrift på hvid baggrund; den blå skrift er meget vanskelig at læse. Brug helst sort.

Anvend billeder - både som enkeltslides og som illustrationer til tekstslides. Illustrationer opfattes af hjernen som en og kun en informationsenhed selvom de rummer bunker af detaljer, derved støtter de arbejdshukommelsen, og når de lagres også hukommelsen: Det er nemmere at kalde et billede frem end en mængde løsrevne enkeltenheder.